Content-Type: text/html

Kære norske og svenske biblioteksvenner (til danske biblioteksvenner, sorry for cross posting),

 

Danmarks Forskningsbiblioteksforening har valgt at oprette en side på Facebook. Beslutningen er ikke truffet ud fra et rationale der lyder, at når alle andre er på Facebook skal DF også være der. Bestyrelsen har drøftet det indgående og vi syntes det giver mening af flere årsager. For det første udgør Facebook en nem anvendelig platform til at formidle nyheder fra bibliotekssektoren, rapporter og undersøgelser, trends og tendenser, gadgets, nyt fra foreningen og dens fora, REVY osv. Og DF vil gerne være bindeled mellem den strøm af relevante biblioteksnyheder der kommer fra ind- og udland og vores medlemmer og andre interesserede. Vi holder en høj opdateringsfrekvens, og I er selvfølgelige meget velkommne til at linke til relevante nyheder eller andet på vores side. Herudover giver det jer et sted at dele jeres ideer og viden, komme med ris eller ros til foreningen, efterspørge erfaringer osv.

 

I finder os på www.facebook.com/dfbib - blot tryk 'Like'/'Syntes godt om' og så er I på (kræver naturligvis at man har en Facebook-profil). Og spred gerne det glade budskab på arbejdspladsen

 

Sidens wall/væg er den absolut mest interaktive del af siden - det er her vi linker til nyheder, billeder fra forenings arrangementer, rapporter og undersøgelser som I kan kommentere på og det er også her I har mulighed for at poste nyt fra jeres verden, ideer, feedback osv. Men jeg vil også anbefale man tager et kig på REVY, hvor man finder links til bladet i fuldtekst, samt Fora hvor du finder informations om DF's fora.

 

I forbindelsen med ovenstående kan jeg også nævne, at DF har en række ændringer på vej på foreningens hjemmeside, www.dfdf.dk. Det drejer sig bl.a. om et debatforum, rapportarkiv, rss feeds og muligheden for at kommentere på artikler fra REVY. Mere om det når siden er klar.

 

Mange hilsner

Christian Lauersen - Danmarks Forskningsbiblioteksforenings bestyrelse